Menu

Solrød FC må trække Kvindesenior 1. divisionsholdet

image
03. marts 2025 kl. 09:17
Det er med stor beklagelse, at Solrød FC må meddele, at vores Kvindesenior 1. divisionshold ikke vil deltage i den kommende sæson. Efter en udfordrende vinterpause, hvor mange spillere har valgt at søge nye udfordringer og det desværre ikke været muligt at rekruttere tilstrækkeligt mange nye spillere til at opretholde holdet.
Trænerstaben har ydet en stor indsats for at tiltrække nye spillere, men uden den ønskede succes. Derfor har klubben – med respekt for både spillere og trænere – truffet den svære beslutning om at opløse holdet, så alle involverede får mulighed for at finde nye muligheder.
I forlængelse af dette har Solrød FC valgt at opsige samarbejdet med dele af trænerstaben. Dog fortsætter cheftræner Lars Sabroe Thomsen i klubben, hvor han får en ny rolle med fokus på udviklingen af pige- og kvindefodbold i Solrød FC.
Klubben er allerede i dialog med DBU og lokale foreninger for at finde en løsning, så Solrød FC igen kan tilbyde kvindeseniorfodbold efter sommeren 2025. Vi vil løbende informere om udviklingen.
Vi vil gerne rette en stor tak til alle spillere, trænere og stab for deres dedikation og engagement. I har været med til at sætte Solrød FC på landkortet inden for pige- og kvindefodbold, og det er vi i klubben utroligt stolte af.
Solrød FC Bestyrelse
Luk